Min første milkshake

Jeg sad og kiggede min gamle Anders And blade igennem, og på to af dem faldt jeg over de her milkshake reklamer, og tænke straks når ja, dem havde jeg da helt glemt, de var jo mine første milkshakes.

Min far arbejde for det lokale mejeri – Øernes – der leverede mælk til mejeriet Danmark, så vi fik tit de her “nye” produkter, for han kunne bare slæbe det med hjem – vi havde også altid en et liters mælke glasflaske i køleskabet, fyldt med rå mælk, altså mælk der ikke var blevet behandlet endnu, det kom “direkte” fra koen, det smagte fantastisk – så vi fik selvfølgelig også de her milkshakes.

Jeg husker ikke smagen som videre god – men banan var bedst – men de kunne drikkes, man var jo en 8-9-årig knægt, og det var næsten slik.

De kom i det her “flamingo artig” emballage, jeg ved ikke hvad det hedder eller hvordan jeg rigtig skal beskrive det – men er du fra den tid, så ved du helt sikkert hvad jeg mener – det var sådan en mellem ting mellem pap og flamingo, hvis det giver mening. Jeg vil tror det er blevet forbudt, jeg ser det i hvert fald ingen steder i dag.

Jeg har prøvet at søge efter dem på nettet, men har ikke kunne finde noget info om dem. Ville ellers gerne vide hvornår de er fra – mine blade er fra 1983 – og om de var en succes, jeg har en ide om at de ikke solgte så godt, for som jeg husker det var de vist hurtigt væk igen, men jeg kan huske forkert, det er sket før.

Andre indlæg i samlingen Minder ← CocoonTerence Hill & Bud Spencer →