De her bøger var min IMDb da jeg var teenager.
Jeg har brugt mange – som i rigtig mange – timer på Vordingborg bibliotek og slået film folk op i de her bøger. For af en eller anden årsag måtte man ikke låne med hjem. Så derfor sad jeg på biblioteket og skrev ting ned i små kladdehæfter – mere om dem i et andet indlæg – så jeg altid kunne finde ud af hvad mine favorit – især – instruktører, manuskriptforfattere eller skuespiller have lavet, når jeg var der hjemme.



Da jeg var filmnørd version 1, havde jeg dem alle, der er en 12 stykker så vidt jeg ved. Men jeg har desværre solgt dem, i min periode mellem filmnørd version 1 og 2, der hvor jeg troede jeg ikke var filmnørd mere. Og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over. Men jeg er – selv om der nu er en IMDb, og de derfor ikke er så relevante – begyndt at anskaffe mig dem igen, bare fordi det er hyggeligt at have dem stående.